Hvem er Grethe?
Jeg erfarer, at den neuropædagogiske forståelsesramme medvirker til at skabe en fælles forståelse i en personalegruppe, et fælles sprog og en øget forståelse af den enkelte borgers læringssituation. Arbejdsform og metode giver derudover en bevidsthed om, hvorfor folk opfører sig som de gør, og at det bliver klart, at ingen opfører sig dårligt med vilje. Med dette grundlæggende og anerkendende menneskesyn er det vores opgave som fagpersoner at finde frem til årsagssammenhænge i forhold til ”dårlig opførsel” og arbejde sammen med borgeren omkring det, der er svært.
Det er min vurdering, at arbejdet i en neuropædagogisk forståelsesramme giver positive resultater for den enkelte borger, der igennem denne proces får mulighed for at blive både hørt og forstået. Helt konkret kan der gives masser af eksempler på, at der er sket en reduktion af problemskabende adfærd i borgergrupper, hvor der arbejdes ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme.
”Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik, og den har sit fundament i den del af den neurovidenskabelige forskning, der beskæftiger sig med kognition.” Citat Socialstyrelsen.
Mit navn er Grethe Mai Søberg, jeg har igennem en lang årrække været tovholder og oplægsholder/underviser i forhold til at implementere og fastholde en neuropædagogisk forståelsesramme på mit arbejdssted, som er et bosted for mennesker med nedsat funktionsevne. Fokus og fundament er de kognitive teorier og hjernens funktion på den ene side og en funktionsnedsættelses betydning for den enkelte borger på den anden. Jeg arbejder borgernært omkring specifikke problemstillinger og sætter disse i et neuropædagogisk perspektiv, hvor målet er fælles forståelse af den pædagogiske tilgang og den enkelte borgers forudsætninger for læring.
Uddannelse og Erfaring:
Uddannet socialpædagog fra Socialpædagogisk seminarium Sydhavnen/København. Speciale i stigmatiseringsprocesser. 1991
Pædagogisk Diplom i socialpædagogisk udviklingsarbejde. Danmarks Pædagogiske Højskole. 2001
Medforfatter til bogen ”Når mad giver mening”, en bog om et praksisfællesskab i udvikling. Udgivet på Reitzels forlag. 2005. I denne sammenhæng har jeg afholdt læringsoplæg rundt i Danmark, omkring hvordan man som pædagog kan arbejde i, og udvikle et praksisfælleskab.
Pædagogisk Diplom i Neuropsykologi og Neuropædagogik. University College Sjælland. 2014
Neuropædagogisk efteruddannelse/Videnscenter Sølund Skanderborg. 2016
Oplægsholder og læringsformidler for personalegrupper, studerende i huset og på Vestegnen, samt nyankomne medarbejdere. 2016-2023
Jeg er specialist i neuropædagogik og har en dybdegående forståelse af, hvordan denne tilgang kan anvendes til at forbedre læring og adfærd hos mennesker med nedsat funktionsevne.
Direkte kontakt
Jeg vil med glæde besvare alle dine/jeres spørgsmål.
Phone
+45 28 96 21 12
grethe @tranquilitys.dk
Velvære
Få praktiske strategier til at øge produktiviteten og arbejdsglæden.
Kontakt
+45 42 83 81 22
CVR nummer: 44877678
© 2024. All rights reserved.